
Ulykkespyramider: Bird, Dupont og Heinrich’s modeller
Fra farlige situationer til nærved ulykker til det værst tænkelige scenarie – alle hændelser i virksomheden kan analyseres via den såkaldte ulykkespyramide. I denne artikel gennemgår vi forskellige modeller – inkl. Bird, Dupont og Heinrich – samt konkrete eksempler på de forskellige typer ulykker. Du kan også læse, hvorfor en nærved hændelser er et vigtigt advarselstegn, og hvordan du effektivt kan undgå arbejdsulykker med den rette fejlkultur.
Digital risikostyring
Indberetning af arbejdsulykker, risikovurderinger og håndtering af farlige stoffer – alt sammen på ét sted? Find ud af, hvordan det fungerer!

Hvad er ulykkespyramiden, og hvad bruges den til?
Ulykkespyramidemodellen bruges til analyse af arbejdsulykker. Fordelingen af forskellige ulykkesgradsgrader bestemmes ud fra hyppighed, og resultatet er en pyramideform. Ulykkesforskere taler ofte om “sikkerhedspyramiden”. Grundlæggende kan ulykkespyramiden ses som en statistisk fordeling, der viser sandsynligheden for forskellige typer ulykker.
Du kan bruge ulykkespyramiden til at analysere alle typer ulykker, fordi modellen grundlæggende har vist, at alvorlige ulykker og dødsulykker er meget sjældnere end småuheld eller usikker adfærd. Alvorlige hændelser udgør toppen af pyramiden, men såkaldte nærved ulykker er meget mere sandsynlige. Hver alvorlig arbejdsulykke vil nemlig generelt følge efter et stort antal mindre hændelser. Du bør derfor tage enhver nærved hændelse i virksomheden alvorligt for at minimere højere fareniveauer. Grafikken nedenfor viser en standard ulykkespyramide.

Ulykkespyramiden er normalt opdelt i fire niveauer :
- Nærved ulykke: risikabel adfærd uden alvorlige konsekvenser
- Mindre ulykke: mindre skader, hvor fortsat arbejde er muligt
- Større ulykke: alvorlige skader, der kræver lægehjælp, nedetid i produktionen
- Dødsulykke: kvæstelser med døden til følge
Forskellige typer ulykkespyramider
Nedenfor vil vi introducere dig til tre almindelige ulykkespyramider og vise dig de vigtigste forskelle på dem.
Herbert William Heinrichs Ulykkespyramide
Herbert William Heinrich var pioneren inden for den klassiske ulykkespyramide. I 1931 undersøgte han, hvilken indflydelse en virksomheds sikkerhedskultur havde på antallet af ulykker. Via analyse af flere tusinde arbejdsulykker skabte han en pyramide med ulykkesfordelingen. Sikkerhedspyramiden kendt som “Heinrichs Trekant” resulterede i en fordeling på 300 nærved hændelser – altså ulykker uden følger af skader – samt 29 mindre ulykker og kun én dødsulykke eller en alvorlig arbejdsulykke. Det er derfor, det i dag ofte omtales som ” Heinrichs Trekant 300-29-1” .

Heinrich fandt, at enhver reduktion i bunden af pyramiden automatisk har positive konsekvenser for forekomsten af alvorlige ulykker. Forebyggelse af mindre skader bør derfor udelukke alvorlige hændelser. Hvad der dog ikke blev taget højde for i Heinrichs ulykkesmodel, var organisatoriske og psykologiske aspekter af arbejdsprocesserne. Disse er dog afgørende for at løse arbejdsulykker.
Frank E. Bird’s ulykkespyramide
Arbejdssikkerhedsekspert Frank E. Bird analyserede også mere end 1,7 millioner ulykker i 1996. Ligesom Heinrich fandt han, at alvorlige ulykker forekommer relativt sjældent. Hans ulykkespyramide var opdelt i dødsulykker og alvorlige ulykker med tab af arbejdstid, mindre ulykker og nærulykker. Bird fandt i den forbindelse et forhold på 1-10-30-600. Det betyder, at for hver dødsulykke er der ti alvorlige ulykker, 30 ulykker, der kræver lægelig indgriben og 600 nærved ulykker.

DuPonts ulykkespyramide
DuPonts ulykkespyramide har flest niveauer, da her også indgår førstehjælpssager. Nærved hændelser hører også til den udvidede kategori af usikker adfærd. Det er dog ikke overraskende, at der hos DuPont også er en væsentlig sammenhæng mellem antallet af usikre handlinger og antallet af mindre, alvorlige og dødsulykker.


Uanset ulykkespyramiden er det grundlæggende budskab det samme for alle former: For at højne arbejdssikkerheden i virksomheder er det vigtigt at analysere på nærved ulykker for at forhindre mere alvorlige hændelser. Virksomhedens fejlkultur har stor indflydelse på dette .
Kan nærved ulykker rapporteres?
Forestil dig følgende situation: Der er en olieplet på gangen i din virksomhed, og en medarbejder glider som følge heraf, men er i stand til at redde sig selv i sidste øjeblik. Du bør nu træffe passende foranstaltninger så hurtigt som muligt, før den næste medarbejder kommer alvorligt til skade ved et fald. Som navnet antyder, skete der en nærved ulykke.
En nærved hændelse er resultatet af usikre hændelser på arbejdet, som dog ikke har alvorlige konsekvenser. Der vil ikke være nogen personskade eller skade på ejendom. Du kan derfor se nærved ulykker som varsler om fremtidige ulykker, som samtidig viser dig det aktuelle sikkerhedsniveau i din virksomhed.
Du skal ikke indberette nærved hændelser til dit ulykkesforsikringsselskab. Vi anbefaler dog stadig, at du indberetter enhver nærved ulykke internt – det kunne trods alt lige så nemt have resulteret i en ulykke. Som en tommelfingerregel gælder det, at hvis hændelsen kunne være endt som en ulykke, skal den registreres. Du kan læse mere om anmeldelse af arbejdsulykker.
Dine medarbejdere skal ideelt set være i stand til at rapportere usikre hændelser til et centralt sted. Det er dog ikke nok kun at påpege nærved ulykken. Den efterfølgende evaluering og efterfølgende nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er også afgørende. At analysere nærved hændelser handler jo om, hvordan du kan forebygge ulykker i fremtiden.
Nærved ulykker: Ulykkesanalyse er vigtigt
I tilfælde af et nærved ulykker bør du altid lave en ulykkesanalyse. Grunden til dette er, at den eneste forskel på en arbejdsulykke og en nærved ulykke er tilfældigheder. Så nærved ulykken kunne lige så nemt have resulteret i skader. Det er i hvert fald en indikation af en fejlkilde i det daglige arbejde, som du bør undersøge. Ulykkesanalysen i tilfælde af en arbejdsulykke imødekommer derfor flere mål, herunder bl.a.:
- De afklarer det præcise forløb af ulykken.
- De identificerer de tekniske, organisatoriske eller adfærdsmæssige årsager til ulykken.
- De identificerer sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre nye hændelser.
- Du indsamler oplysninger til din ulykkesstatistik.
- Du forebygger fremtidige ulykker og øger dermed sikkerheden i din virksomhed.

Lær af nærved hændelser med den rigtige rapportering og fejlkultur
Til sidst får du nogle kriterier, der udgør en god fejl- og rapporteringskultur i virksomheden. Kun ved at inddrage alle medarbejdere i effektive rapporteringssystemer kan du lære af nærved hændelser.
En god fejlkultur omfatter bl.a.:
- Medarbejdere kan til enhver tid rapportere fejl eller mangler uden at skulle frygte sanktioner eller forlegenhed.
- Ved hjælp af enkle og tidsbesparende rapporteringsmuligheder kan nærved ulykker systematisk registreres af alle.
- Kilder til ulykker og fejl håndteres gennemsigtigt. Medarbejdere, der anmelder nærved ulykker, oplever fortrolighed og anonymitet.
- Målet er løbende forbedringsprocesser. For at lære af ulykkespyramiden vurderes indberettede sikkerhedsrisici, og nødvendige foranstaltninger udledes. Medarbejderne får også feedback på rapporterede hændelser.
- Fejlkulturen er forankret i virksomhedens retningslinjer og formidles til medarbejderne, fx ved regelmæssig træning.
Rapporter nemt og enkelt nærved ulykker og ulykker digitalt
Den korrekte kultur med at rapportere næsten uheld er derfor afgørende. Mange store virksomheder bruger nu digitale rapporteringssystemer. Med iManSys kan alle medarbejdere rapportere ikke kun ulykker, men også nærved uheld, uanset tid og sted. For at gøre dette skal du blot angive alle detaljer om hændelsen i den digitale ulykkesrapport. Endelig kan du også udlede nødvendige foranstaltninger. Det er også muligt at opdage farlige situationer.
Det er særligt nyttigt at instruere dine medarbejdere om eksisterende risici, efter at der opstår en nærved ulykke eller farlig situation. Elektroniske sikkerhedsinstruktioner er også integreret i iManSys og kan oprettes som en foranstaltning. Lav tydelig statistik over fordelingen af alle ulykker, nærved ulykker og farlige hændelser og drag konklusioner heraf for arbejdssikkerheden i din virksomhed.
Digital risikostyring
Indberetning af arbejdsulykker, risikovurderinger og håndtering af farlige stoffer – alt sammen på ét sted? Find ud af, hvordan det fungerer!

Tags:
Del denne artikel
Flere blogindlæg

Fødevaresikkerhed
Madproduktion er underlagt høje kvalitets- og sikkerhedskrav. Et kontrolsystem kaldet HACCP-principperne hjælper med konstant overvågning mht. fødevaresikkerhed og kvalitet. I denne artikel får du en enkel gennemgang af, hvor vigtig […]

ESG-kriterier
Bæredygtighed er en af de største prioriteter for moderne virksomheder. Men hvordan kan bæredygtig forretning gøres målbar? Det er her, ESG-kriterierne kommer i spil – og i denne guide får […]
Skriv et svar